ISS APRS Digipeater

APRS står for Automatic Packet Reporting System og er et system, der normalt bruges på VHF til at rapportere sin position på et kort, til andre radioamatører. Systemet foregår ved at man sender en kort digital pakke ud på 144.800mhz. I denne pakke står der kaldesignal, position samt hvem jeg ønsker skal være modtageren og om den eventuelt skal “digipeates”. Sandsynligvis opfanges pakken af nogle af de automatiske digipeatere som sender pakken ud igen indtil den er udløbet i form af hvor mange “hop” man instruerer pakken i at tage.

Det gør det muligt at dække en stor del af danmark selv med en lille antenne og lille effekt. Systemet kan f.eks. bruges i en bil med en gps, men systemet kan også sende små beskeder rundt og de internetforbundne stationer kan så f.eks. sende disse beskeder videre til emails eller bare opdatere et online kort med positionerne. Se et online kort her. Yderligere kan der også være vejrstationer sat op på systemet, så man kan få info fra disse.

Min specifikke opsætning i denne sammenhæng består af computer, lydkort og en Yaesu FT-8800. På computeren benytter jeg et TLC emuleringssoftware kaldet AGWPE, der gør det muligt at benytte lydkortet frem for en dedikeret TLC. Lydkortet er forbundet til radioens data indgang via et Donner’s Digital interface, men ethvert almindeligt lydkortsinterface vil kunne benyttes.

Systemet kan også bruges over satelitter og specifikt ISS har en digipeater ombord, som lytter og sender på 145.825mhz. Denne kan, med en hvis effekt, sagtens rammes med en almindelig rundstrålet groundplane antenne.

Det der sker er at jeg sender en pakke ud her fra mit hjem. Signalet opfanges så, forhåbentligt, på et tidspunkt hvor ingen andre sender en pakke samtidig, af den internationale rumstations radio. Denne er koblet op på en computer, som registrerer alle pakker der modtages og sender dem tilbage igen. Jeg vil så kort efter kunne høre min pakke igen, denne gang med et signatur fra ISS der bekræfter at den har været digipeated.

Opsætningen er stort set den samme som på jordbaseret APRS, bortset fra at ens PATH skal være ARISS og så skal man selvfølgelig sende noget oftere end f.eks. en gang hver halve time, da ISS kun er inden for afstand af Danmark i maks 10 minutter ad gangen, 2-3 gange om dagen.

Her er en videooptagelse fra den 10/1-2011 hvor jeg afkoder pakker fra ISS

Jeg kan i terminalen se min pakke repeatet, samt optræder på listen på ariss.net. Her er et screenshot fra ariss.net:
plot

Og her et screenshot fra min egen skærm i UI-VIEW som er programmet jeg bruger:
map

Yderligere er der en digital “mailboks” som hedder RS0ISS-11, som man kan sende beskeder til, der gemmes og bl.a. kan vises på ariss.net. Her er et screenshot af en besked som jeg sendte til denne mailbox, og som nu vises på ariss.net.
listariss

de OZ3SR

Loading

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *