Så blev der afholdt kredsmøde i vores lokale med information om HB´s arbejde ved vores HB-medlem OZ7IS, Ivan. Der var deltagelse af 2 “fremmede” nemlig OZ1AHV, Finn, og OZ5DX, Hans. Vi udgjorde en forsamling på 15, så Torben måtte udmåle størrelsen af lagkagestykkerne for at alle kunne få en smagsprøve.Tak for kage Torben.
Ivan havde lavet en flot præsentation og brugte vores projektor med succes. Der var mange informationer at holde rede på. Ivan ønsker at forlade HB, men bliver afløst af OZ1AHV, Finn, hvis det kommende valg peger på ham. Ivan havde yderligere den opgave at overrække den blå nål til OZ5WQ,Peter, for lang og tro tjeneste som contestmanager. Vi fandt også 2 emner til RM, OZ2LD og OZ5PT. Mødet blev afholdt i en munter atmosfære og sluttede ca 2200.
OZ5PT, Hans