Lidt om RTLSDR

Her er en lille opfølgning på min velforberedte snak om RTLSDR onsdag den 18. februar.

Chipsettet på de understøttede DVB-T modtagere hedder Realtek RTL2832U – de fleste modtagere med dette chipset vil fungere som SDR modtager. Forskellige modtagere benytter forskellige tunere, den med bredest dækning er E4000 som dækker 52-2200 MHz. De forskellige typer kan ses på denne hjemmeside.

Den modtager jeg havde med hedder “Newsky DVB-T” – Angiveligt er der ikke så mange med E4000 tuneren tilbage på markedet, de fleste nu om dage har R820T tuneren, som dækker 24-1766 MHz. En søgning på “Newsky DVB-T” på ebay vil give en masse eksempler, der koster så lidt som 70kr fra kina. Hvis i kender til nogle danskere forhandlere må i gerne melde ind, til dem der foretrækker dette.

SDR programmet jeg viste hedder SDR# (SDR Sharp) – og kan downloades her.

Med i pakken kommer programmet “Zadig”, som bruges til at erstatte den eksisterende driver med den RTLSDR driver vi gerne vil bruge for at bruge modtagere til andet end TV. En guide i at installere driveren med Zadig kan findes her. 

Når først driveren er korrekt installeret vil modtageren virke i SDR Sharp herefter (husk at trykke på “play” knappen i SDR Sharp, for at starte modtagelsen) – det er altid nødvendigt at øge gain i indstillingerne første gang for at få noget signal igennem.

Modtageren jeg havde med har en MCX connector til antenne. Det kan desuden anbefales at lave en afskærmet kasse til at placere modtageren i.

Hvis i kører linux så kan SDR Sharp teknisk set afvikles via Mono, men jeg vil i stedet anbefale at bruge det gnome baserede Gqrx, som kan findes her, opensource udviklet af OZ9AEC.

de OZ3SR

Loading

One response to “Lidt om RTLSDR

  1. Hans siger:

    Meget fin opfølgning på dit foredrag i går. Nu bliver der nok puslet i de små hjem, hvor der ikke er en DMR-“dims”.
    Vy 73 de OZ5PT
    Hans

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *